Følgende er den efterbehandlingsinstruktion jeg via min erfaring finder mest risicinedsættende, giver den mindst genefyldte helingsperiode samt holder tatoveringen pænest på den lange bane.

  1. Hold plasteret på i minimum 3 dage. Sidder den fint og tæt, kan den holdes på en 4. dag.

  2. Vær opmærksom på at det sted eller området omkring tatoveringen kan hæve en del, det variere fra person til person og afhængigt at hvor på kroppen og hvor længe din session har varet. Dette er særdeles normalt og intet at bekymre sig om.

  3. Når du tager plasteret af, skal tatoveringen grundigt vaskes med en mild sæbe. Vær sikker på at du vasker alle blodrester, overskudsfarve samt det slimede lag . Lad derefter tatoveringen tørre fuldstændig.

  4. Når tatoveringen er helt tør, påføres et fint lag salve.

  5. Ved påføringen af “Matas mild hudsalve” er det vigtigt at dine hænder er helt rene og der kun påføres et tyndt lag.

  6. Ved aftenstid, eller ca. 8 timer efter at plasteret er blevet taget af, skal tatoveringen igen vaskes grundigt, dup derefter tatoveringen tør med ren køkkenrulle og lad herefter tatoveringen være uden creme.

  7. Før sengetid påføres et tyndt lag salve.

  8. Efter at have din nye tatovering indpakket i tre-fire dage er alt hvad du skal foretage dig I resten af helingsperioden er at få vasket den en eller to gange dagligt og påføre et tyndt lag salve når tatoveringen føles tør eller stram.

  9. Påfør ikke for tykt lag eller for ofte af salven da dette kan give hudirritation.

 Efterbehandling

General information om efterbehandling af din nye tatovering

  1. Det er yderst vigtigt altid at vaske hænder før og efter du har rørt ved den helende tatovering, faktisk skal du slet ikke røre ved den, men når du vasker eller påfører salve.

  2. Klø eller pil aldrig i sårene på tatoveringen, det er strengt forbudt også selv om det klør.

  3. Imens tatoveringen heler skal den holdes dækket til i solskin, bad heller ikke med den helende tatoveringen, hverken i hav, sø eller pool.

  4. Det er normalt at tatoveringen samt området omkring kan rødme, være ømt eller hæve de første par dage.

  5. Hvis tatoveringen gør ondt mere end almindeligt, eller hvis sårskorperne ser eller føles unormale, må du endelig ringe til mig. Det kan være en meget simpel ændring af efterbehandlingen der skal til. 

  6. Hvis du vil have din tatovering til at være fin og klar i farverne i lang tid, er det en god ide at anvende rigeligt med solcreme med høj faktor om sommeren, eller helt at undgå solbadning.

Er der noget af ovenstående du ikke forstår eller ønsker uddybet, må du endelig spørge.